Foderpakninger / Diastema

Af dyrlæge Nicolaj Bach

Et mellemrum mellem tænderne kaldes et diastema. Hestens kindtænder skal fungere som en samlet enhed af én lang ubrudt række af tænder. De skal nærmest fungere som én stor tand, der skal male og knuse foderet i 8-talsbevægelser. Der er 6 kindtænder i hver side i overmunden og undermunden. Det vil sige 24 kindtænder i alt. Bliver den ubrudte række af kindtæn

der brudt af et mellemrum mellem to eller flere tænder, kaldes det et diastema. På grund af hestens konstante tyggebevægelse, trykke

s der foder ned i diastemaet, og der dannes en foderpakning. Det foder der fanges i diastemaet rådner og giver betændelse i tandkødet omkring tanden. Der opstår en form for paraodontose, hvor tandkødet løsner sig og tanden bliver løs. Når tanden løsnes, opstår der et mellemrum mellem tand og kæbeknogle. I dette mellemrum pakkes yderligere foder, og sygdommen forværres. Til sidst er der foder og betændelse omkring tandroden og hesten får rodbetændelse.

Alle heste kan få et diastema, men vi ser de alvorligste tilfælde omkring tandskifte 3-5 år og hos ældre heste over 20 år. 

Diastemaer med foderpakning gør ondt. Hesten forsøger at tygge, men på grund af smerte spytter den foderet ud igen, så der ligger masser af tabt foder foran krybben. Mange heste taber sig og i nogle tilfælde lugter de råddent ud af munden.

tand3.png

Hvad kan du gøre?

Det vigtigste i behandlingen af diastemaer er at opdage dem tidligt inden tandkødet rådner. Opdager vi sygdommen tidligt, kan den behandles og tanden bevares, men kommer vi for sent må tanden trækkes ud til livslang gene for hesten. Derfor er vigtigt at at få lavet en grundig mundhuleundersøgelse en gang årligt, hvor hesten beroliges og hver tand og dens omgivelser undersøges detaljeret med spejl eller kamera.  

Tilbud på mundhuleundersøgelse

På Højgård Hestehospital har vi et særligt fokus på tænder, hvor du kan komme ind på klinikken og få lavet en mundhuleundersøgelse samt tandrasp. Tilbudet gælder hver onsdag og torsdag i lige uger, hvor der vil være mulighed for at få 20 % rabat på din første hest og 30 % på de efterfølgende. Kravene for at opnå denne rabat er som følgende:

- Undersøgelsen foregår her på klinikken i Morud

- Der betales inden du kører hjem med din hest eller heste

- Rabatten på 30 % opnås når flere heste kommer på samme faktura

- Tilbudet gælder resten af 2017

Så  ring til receptionen på 65 96 48 88 og book en tid til din hest!